Analyse: Ansøgere bør være bedre forberedt!

Konsulentvirksomheden Ballisager er netop kommet med deres årlige analyse af rekrutteringstendenser på det danske jobmarked. Af resultatet kan man udlede, at virksomhederne ikke synes, at jobansøgerne er ordentligt forberedt til jobsamtale, og at de sagtens kunne forberede sig bedre.
Picture of Lis Petersson

Lis Petersson

“Vær forberedt til jobsamtalen” er et råd virksomhedernes ansættende chefer og/eller HR-konsulenter giver til kommende kandidater. Hvorfor I alverden skulle det være nødvendigt at give sådan et råd? Er det ikke indlysende, at man skal være forberedt?

Åbenbart ikke – eller; der er forskel på forberedelse. Virksomheden forventer altså en bedre forberedelse, end den kandidaten har foretaget. Det stemmer fint overens med min erfaring fra mere end 10 år i outplacementbranchen, at mange tror, at de er klædt godt på til jobsamtalen, men bliver overraskede over alligevel at have svært ved at svare på en række af virksomhedens spørgsmål undervejs. Hvor mon din forberedelse ville fejle?

Det er ikke nok at surfe tilfældigt rundt og opsnappe lidt information hist og pist på virksomhedens hjemmeside. ”Så tager vi den derfra”, er et udtryk, der virkelig IKKE egner sig til jobsamtaler, uanset hvor god man er til at ”tale med alle slags mennesker” – Hvis du skal gøre dig håb om at få jobbet, så skal du være rigtig godt forberedt,

Når du skal sætte dig ordentligt ind i virksomhedens verden og vilkår, er nettet et tag-selv-bord af information. Kig f.eks. på virksomhedens branche (dvs. hvordan er markedet opdelt/hvem er markedsledende, hvilke særlige vilkår gælder for den branche etc.), virksomheden (størrelse, historie, organisatorisk opbygning, topledelsen, økonomisk udvikling, livscyklus etc.), afdelingen (størrelse, organisatorisk placering, chefen, medarbejdere) og jobindhold (måske beskrevet i en jobannonce, måske indhentet via netværk, opnået gennem et telefonopkald, før du søgte jobbet, via analyse på Linkedin m.m).  

Du kan finde mange oplysninger ved at analysere på Linkedin, hvem der er og har været ansat i afdelingen/virksomheden. Er deres karriere ”lige-ud-af-CBS”?. Har de alle sammen været et (par) år i udlandet? Eller er flertallet autodidakte?

Du kan også få adgang til gamle avisartikler om virksomheden i databasen Infomedia, som du har adgang til via bibliotekerne. Her kan du danne dig et billede af, om topcheferne kommer og går, eller om virksomheden har været ude i en shitstorm for nylig. Hvis du er i stand til at forstå (dele af) et regnskab, kan årsrapporten være et andet sted at skaffe sig overblik over virksomheden. Og endelig er dit netværk et fantastisk sted at søge oplysninger om virksomhedens kultur, kolleger og knapt så kendte produkter osv.

Brug alle kanaler til at skaffe dig så meget viden som muligt. Også selvom du formentlig kun vil få brug for 20-30% af den, for du ved ikke hvilken del, der kunne blive guld værd, når du smalltalker med din kommende chef på vejen fra receptionen til mødelokalet.

”Lad din personlighed skinne igennem…” er det andet råd som næsten halvdelen af deltagerne i undersøgelsen har valgt at give videre. Jamen, for filan da! Betyder det, at der simpelthen mangler karisma ved samtalebordet? At billedet af de forskellige kandidater flyder sammen, fordi de ligner hinanden i forsøget på at ”sige det rigtige” eller ikke vil ”skille sig for meget ud”?

Ja, det tror jeg gerne. Min erfaring er, at ansøgere har alt, alt for meget fokus på hvad den ansættende chef tænker, og hvad der er ”det rigtige” svar. ”Hvad vil de gerne høre, når de spørger om xxx eller yyy” er et emne, der tit dukker op. Her tror jeg det for alvor bliver vigtigt at forberede sin egen præsentation. For der er jo ikke ét rigtigt svar på ”fortæl om dig selv” eller ”hvad er du mest stolt af at have gjort”. Der er du nødt til at fortælle din helt egen historie.

Det er utroligt givende at få det sagt højt et par gange, inden du siger det til jobsamtalen. For det er først, når du siger det til et andet menneske, at du selv hører det rigtigt og kan vurdere om du skal ændre noget i ordlyden eller din egen fremtoning. Derfor er dialog med en fremmed den allerbedste forberedelse til at fremstå klart og tydeligt som den bedste kandidat til jobbet.

Alle, der gør sig gældende inden for deres fagområde, har øvet sig. Vi ved jo f.eks. godt at Landsholdet har trænet målrettet inden kampen. De regner ikke med, at det er nok lige at lave et par små hop på stedet – og så bare tage den derfra!

Tal og oplysningerne er hentet fra: Ballisagers Rekrutteringsanalyse 2016 på www.ballisager.com

Denne hjemmeside bruger cookies til statistikformål og til at forbedre funktionaliteten af hjemmesiden.